Félix Edouard Vallotton var en schweizisk maler og grafiker forbundet med kunstnergruppen Les Nabis. Han blev født ind i en konservativ middelklasse familie i Lausanne, hvor han tog sin uddannelse i klassiske studier ved Collège Cantonal i 1882. Det samme år flyttede han til Paris for at studere kunst ved Jules Joseph Lefebvre Gustave Boulanger på Académie Julian. I Paris tilbragte Félix Vallotton mange timer i Louvre, hvor han beundrede værker af Holbein, Dürer og Ingres, hvilke ville forblive forbilleder for Vallotton gennem hele livet.
I 1892 blev Félix Vallotton tilknyttet Les Nabis, en gruppe af unge avantgarde kunstnere, der også omfattede vennerne Pierre Bonnard, Ker-Xavier Roussel, Maurice Denis og Édouard Vuillard. I sine sidste år koncentrerede Félix Vallotton sig især om stilleben malerier og sammensatte landskaber skabt i atelieret efter hukommelse og fantasi. Vallotton var altid en meget produktiv kunstner, og ved slutningen af sit liv havde han afsluttet mere end 1700 malerier, omkring 200 tryk, flere hundrede tegninger og adskillige skulpturer.
